b2bbackbone.com
Kontakt Login to app.b2bbackbone.comLogin

Typiske spørgsmål fra brugere af NemHandel (oioUBL og EAN-faktura)

Jeg kan bruge NemHandel-klienten gratis – hvorfor skal jeg betale for at bruge B2B Backbone?
Det er korrekt, at vi fakturerer kr. 2,95 pr. faktura, og at vi anbefaler et support-abonnement til kr. 1.295 for et helt år, men tør du regne ud, hvor meget tid du og dine medarbejdere skal bruge på udlæsning, kommunikation, vedligeholdelse og fejlrettelser, når I bruger NemHandel? Har I inden for det sidste år haft brug for support fra jeres ERP-leverandør, for at få systemerne til at snakke rigtigt sammen, og hvad har det kostet jer? Alt det kan I slippe for med B2B Backbone.

Får jeg ikke brug for min ERP-leverandør til at afklare diverse kryptiske valideringsfejl?
Du får ingen kryptiske valideringsfejl fra B2B Backbone! Systemet er skruet sådan sammen, at det selv retter mange almindeligt forekommende fejl, som hvis du for eksempel kommer til at lave mellemrum eller bindestreger i CVR-nummeret, glemmer en landekode ved danske postnumre eller skriver adressen i adresselinje 2 i stedet for adresselinje 1. I disse tilfælde mærker du ikke noget til, at du har lavet en fejl, da den bliver rettet uden at blande dig ind i det. Og skulle der endelig være en fejl eller mangel, systemet ikke selv kan rette, får du en mail, der i menneskesprog beskriver, hvordan du retter fejlen og gensender din meddelelse.

Skal jeg ikke rode en masse rundt i mit ERP-system for at få det hele til at fungere?
Nej, B2B Backbone-hosten transformerer eksempelvis til oioUBL ”ude af huset”, så du ikke skal udlæse oioUBL-kode fra dit ERP-system. Derudover slipper du for alt bøvl med at vedligeholde løsningen, sørge for mapninger, schema, schematron, convertere, kommunikations-software, NemHandel-klient, Digital Signatur, upload og meget, meget mere. Alt det tager vi os af. Vi har med andre ord fjernet al kompleksitet fra din side af systemet.

Kan jeg kun sende i ét format?
Nej, du kan sende i alle de formater, du ønsker, og du behøver ikke engang at tænke over, hvilket format der er det rigtige hos en given modtager. Når vi modtager en meddelelse fra dig via B2B Client’en på din pc/server, oversætter og validerer vi den automatisk til det format, din modtager beder om. Det gælder, uanset om det handler om oioUBL/oioXML til offentlige kunder eller EDIFACT til/fra Coop, Dansk Supermarked, STARK m.fl., som vi har direkte udvekslingsaftaler med. Og skal din meddelelse ud via VANS eller længere ud i verden, har vi en udvekslingsaftale med KMD.