b2bbackbone.com
Kontakt Login to app.b2bbackbone.comLogin

Dtales blev hurtigt og billigt EDI-parate, og fik samtidig automatiseret manuelle arbejdsgange.

”Som en lille grossistvirksomhed med dagligvarekæder som primær afsætningskanal bliver vi mødt med krav om at kunne understøtte elektronisk samhandel. Vi leverer et smalt og specialiseret varesortiment inden for dental- og kosmetikprodukter. Vores fokus og berettigelse er naturligvis at skaffe, udvikle og levere produkter af høj kvalitet til konkurrencedygtige priser til vore kunder, mens økonomisystemer, IT, EDI, osv. udelukkende er hjælpeværktøjer – men værktøjer, som bare skal fungere”

Dtales ApS bruger e-conomic som regnskabs- og ordre/faktureringssystem. Indehaveren varetager selv langt de fleste funktioner i Dtales ApS

EDI... Fra tungt og besværligt til lettelse i hverdagen

”Indtil vi i foråret 2013 blev opmærksomme på B2B Backbone’s EDI-løsning til e-conomic, var vi henvist til besværlige manuelle løsninger. Som lille virksomhed har vi ikke råd til at investere i de store forkromede EDI-løsninger - for slet ikke at tale om kapacitet og viden til at vedligeholde dem.”

”Selv om - eller måske netop fordi - vi er en lille virksomhed, er effektive forretningsgange et must. Så ud over, at vi tilfredsstiller EDI-ønskerne fra vores gode kunder, mærker vi tydeligt en lettelse i vores daglige forretningsgange. Vi modtager en adviseringsmail, når en ny ordre er modtaget og indsat i vores e-conomic. Når ordren er leveret, fakturerer vi, helt som vi plejer. Næste morgen er fakturaen afhentet, konverteret og leveret til kunden. Via B2B Backbone’s web-app har vi fuldt overblik over ind- og udgående dokumenter. Status på om de er korrekt konverteret, forsendt, modtaget, indsat osv.”

Økonomien er vigtig

”B2B Backbone’s koncept passer helt perfekt til os. En forretningsmodel, hvor afregningen er ren transaktionsafregning. Ingen opstartsinvestering, heller ikke når vi vinder en ordre til en ny kunde. Indtil videre har B2B Backbone uden problemer kunnet understøtte EDI til de kunder/kæder, vi har ønsket. Nu oplever vi endda, at vi er EDI-parate, mens nogle af de store supermarkedskæder kan ”hænge lidt i bremsen”.”

Dtales
Dtales

Kompetent sparring er vigtig

”Ud over at B2B Backbone leverer et system, som løser opgaven, er det afgørende for os at have en kompetent sparringspartner på EDI. Vi hverken kan eller vil have kompetencer på en så stærkt specialiseret IT-disciplin som EDIFACT. Det er vores oplevelse, at B2B Backbone kombinerer en rigtigt god forståelse af en mindre virksomheds situation – også konkret det erp-system vi anvender - med viden og erfaring omkring praktisk implementering af EDI, herunder indgående kendskab til de enkelte dagligvarekæders guidelines for EDI-setup og -administration.”



Dtales

Dtales leverer et specialiseret varesortiment inden for dental- og kosmetikprodukter primært til danske dagligvarekæder.