b2bbackbone.com
Kontakt Login to app.b2bbackbone.comLogin

wikiEDIa.dk er en samling af artikler omkring digital samhandel og EDI.

wikiEDIa.dk og B2B Backbone konceptet ejes og drives af EDI Service ApS.

(EDI: Electronic Data Interchange
= Elektronisk Data Udveksling)

i Klik på i-symbolet: dækker over en uddybende informationer[...]

wikiEDIa.dk

Digital image

Digital samhandel - Bøvl eller Business?
Hvad er det? - Hvorfor? - Hvordan?

7. juni 2015, Robert Olesen

Der er mange gode grunde til, at flere og flere virksomheder i dag overvejer eller starter på digital samhandel. Nogle presses af væsentlige kunder og leverandører. Andre ser det proaktivt og strategisk - som deres chance for at overleve og vinde i fremtidens konkurrence.

I denne introduktion forsøger vi at give dig vores svar på hvad digital samhandel er, hvorfor det er vigtigt og guide dig videre. Området indeholder mange bud, holdninger – og blindgyder.

1: Digitalisering - EDI - Hvad er det?
    Og er det vigtigt for min virksomhed?

i Først lidt om baggrunden og begrundelsen for at du bør tage digitalisering alvorligt.
Siden 60’erne har vi oplevet en stadig stigende specialisering.[...]

Digital samhandel er i vores opfattelse primært at erstatte papir/mail/pdf processer af digital informationsudveksling. Fra Ordreafgivelse -> Ordrebekræftelse -> Leveringsadvisering -> Fakturamodtagelse. Men i stigende grad også at understøtte udveksling af varestamdata, salgstal og - prognoser, produktionsdokumentation, leverings- og produktionsstatus osv.

(Digital købsfaktura modtagelse/godkendelse, har vundet indpas i flere virksomheder, er bestemt "i familie", men det er primært løsninger designet med det ene sigte at rationalisere egne interne rutiner - ikke digital samhandel.)

Forskellige analyser opgør at det typisk koster 35-50 kr. at håndtere et forretningsdokument. Prøv at foretage regnestykket for din virksomhed. Det vil i de fleste virksomheder være en økonomisk post, der bør "dukke op på radaren".

Læg dertil, at du helt sikkert har mere fornuftige arbejdsopgaver til dig og dine medarbejdere end at genindtaste og kontrollere data, som allerede er født hos din samhandelspartner.

Læg yderligere dertil, at du ved at tage hul på opgaven mangedobler dit kapacitetsberedskab - Din evne til at vækste din forretning uden at skulle ansætte flere administrative medarbejdere.

Og.. ja - indrømmet! Vi har selvfølgelig - som kommerciel aktør - en interesse i, at fremme digital samhandel. Men...

i Vi er ikke alene om at påpege, at digital samhandel og digitalisering allerede er og afgjort bliver en afgørende faktor for de fleste virksomheders konkurrenceevne og overlevelse.
Dansk Erhverv og Microsoft har fornylig fremlagt en fælles analyse[...]

2: Digitalisering - Hvis det er så væsentligt?
    Hvorfor er flere så ikke gået igang?

Ganske enkelt, fordi listen over barrierer stadig er for lang, og at medicinen, i form af standardiseringsinitiativerne, ikke har formået at overkomme forhindringerne!

i Undersøgelsen om digitalisering fremlagt af Dansk Erhverv og Microsoft oplister en række interne og eksterne barrierer.

Interne barrierer:[...]

Og.. ja - medgivet! Det kunne ligne en teknologi, som "lige skal modnes lidt mere" inden jeg skal hoppe med på vognen.

Men.. nej. Vi påstår, at der findes en vej frem til fordelene - uden om ulemperne! - on-line outsourcing.

Søger du råd og vejledning, er det næsten stensikkert at det første råd du får er:
"Du skal starte med at vælge, hvilke/n standard du skal kunne understøtte."

For blot 5 år siden var det sikkert det rigtige spørgsmål at starte op med. Men it-udviklingen generelt og specielt mulighederne for benytte services i skyen, har ændret billedet.

Vi mener, at det første spørgsmål du skal stille dig selv er:

3: Skal jeg selv anskaffe og drive min egen EDI platform?
    Eller skal jeg outsource og benytte en on-line løsning?

I artiklen: Digital samhandel - Egen EDI platform versus Online-Services giver vi dig svaret på:

  • Hvad er forskellen på en "egen løsning" og en "on-line løsning"?
  • Hvad betyder det for dig?
  • Vores begrundelser og baggrunden for de valg vi har truffet ved design af vores service.